Drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh har skabt tvivl om udfaldet af søndagens Euro-afstemning. Det viser de to seneste meningsmålinger, der er foretaget efter drabet. Ifølge en undersøgelse lavet for det svenske telegrambureau TT er der ikke blevet flyttet mange stemmer siden Anna Lindh blev dræbt af knivstik i et stormagasin. Undersøgelsen, der er lavet af analyseinstituttet Sifo viser, at 50 procent vil stemme nej ved euro-afstemningen. Det er en stigning på ét procentpoint siden den seneste måling, der blev offentliggjort onsdag. Samtidig har ja-siden tabt terræn med ét procentpoint, men begge resultater falder indenfor den statistiske usikkerhed. Ældre har flyttet sig En anden meningsmåling, som analyseinstituttet Skop har foretaget for den svenske avis Aftenbladet viser derimod dødt løb mellem ja og nej. Undersøgelsen blev lavet torsdag aften efter, det blev klart, at Anna Lindh var død efter knivoverfaldet onsdag 10. september. Indtil drabet på den svenske udenrigsminister førte nej-siden i alle meningsmålinger, og derfor er meningsmålingen fra analysefirmaet Skop særdeles overraskende. Undersøgelsen viser, at det særligt er de ældre svenskere som har flyttet sig over mod et ja efter drabet på den svenske udenrigsminister. Hele tolv procent af de ældre mellem 75 og 84 år er blevet mere positive overfor euroen siden drabet. Undersøgelsen fra Skop viser, at otte procent har flyttet sig fra mod et ja siden drabet, mens kun én procent har rykket sig mod et nej. Valgkamp aflyst Drabet på Anna Lindh har betydet, at de svenske partier har indstillet valgkampen frem til afstemningen på søndag. Derfor bliver der ikke gennemført en afsluttende debat mellem ja og nej siden på svensk fjernsyn. I stedet sender svensk tv fredag aften et debatprogram mellem partilederne fra den svenske Rigsdag, der handler om demokrati og tilstanden i Sverige. Samtidig har en svensk mindegudstjeneste og en efterfølgende valgtale af Anna Lindh, der blev vist på svensk tv skabt en seerstorm. Flere seere var fortørnet over, at der blev vist valgpropaganda fjernsynet. Det svenske parti Moderaterne har som det eneste parti besluttet sig for ikke at holde valgfest efter afstemningen. De øvrige politiske partier og organisationer, der har deltaget i valgkampen afholder valgfester, men mere afdæmpet end planlagt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























