Omkring 20.000 mennesker, de fleste af dem bevæbnede og mange iført masker, marcherede gennem gaderne i Gaza By, hvor de affyrede skud i luften i mere end en halv time. Bærende på Arafat-portrætter og raketstyr råbte de bl.a. "Hvis vores præsident bliver forvist, vil vi alle være medlemmer af Hamas", den radikale, islamiske bevægelse, som senest har påtaget sig skylden for to bombeangreb tirsdag, der kostede 15 israelere livet og førte til Israels beslutning om at "fjerne" Arafat fra sit hovedkvarter i Ramallah. Flere tusinde palæstinensere demonstrerede også i Jenin, ligeledes på Vestbredden. Samlet omkring byens amerikanske højskole råbte de slagord mod Israel og affyrede skud i luften. Der var lørdag lignende demonstrationer i Yamun, Tamun, Aqaba og Arraba, oplyser en palæstinensisk kilde.
Massedemonstration til fordel for Arafat
Lyt til artiklen