Tre personer er blevet dræbt og 34 kvæstet ved en eksplosion i en kontorbygning i Japan. En tidligere ansat havde taget otte personer som gidsler og truet med at sætte ild til bygningen, hvis han ikke fik udbetalt tre måneders løn. Syv af de otte gidsler blev løsladt inden eksplosionen, og slap uskadt fra episoden. Både gidseltageren og en kontorchef opholdt sig i bygningen, da eksplosionen indtraf. Tv-billeder viste, hvordan bygningens vinduer blev trykket ud ved eksplosionen, og flere af de kvæstede er politibetjente og brandfolk. Det er endnu uklart, hvad der førte til eksplosionen.
To dræbt ved eksplosion i Japan
Lyt til artiklen