En mand er blevet anholdt in absentia for drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh, bekræfter politiets informationschef Agnetha Styrwoldt-Alfheim overfor det svenske telegrambureau TT. Det vil sige, at mandens identitet nu er kendt af politiet, men at de endnu ikke har fundet ham. Politiet er dog så sikre på, at de nu kender gerningsmandens identitet, at de har udsendt en arrestordre på ham. »Vi har et navn«, siger talsmanden for Stockholms Amts kriminalpoliti, Lars Gronskog. Politiet ønsker ikke at give yderligere oplysninger om mandens alder eller navn. Få oplysniger på eftermiddagens pressemøde Oplysningerne kommer efter en eftermiddag, hvor politiet på et pressemøde afviste at kommentere, om man havde udstedt en arrestordre eller om man foretog afhøringer. Men arrestordren er, som Lars Grönskog siger til TT, »ikke timefrisk«. I de svenske medier var der i løbet af dagen flere historier om, at en 35-årig mand var blevet anholdt, men det ønsker politiet stadig hverken at be- eller afkræfte. Derfor vil politiet heller ikke be- eller afkræfte, om det er manden på billederne fra tv-overvågningskameraerne fra stormagasinet NK, som nu er mistænkt for drabet. Efter de nyeste oplysninger fastholder en centralt placeret kilde overfor det svenske telegrambureau TT, at det er en 35-årig mand, der er anholdt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce