35-årig fængslet i Lindh-sag

Retsmødet foregik for lukkede døre. Her foto fra anholdelsen af den 35-årige tirsdag i Stockholm-bydelen Solna. - Foto: Pressens Bild
Retsmødet foregik for lukkede døre. Her foto fra anholdelsen af den 35-årige tirsdag i Stockholm-bydelen Solna. - Foto: Pressens Bild
Lyt til artiklen

Byretten i Stockholm har sent fredag eftermiddag besluttet at fængsle den 35-årige, der er mistænkt for drabet på Anna Lindh. Anklagemyndigheden har fået en uge til at indsamle yderligere bevismateriale i sagen, før materialet mod den 35-årige atter skal præsenteres for en dommer. Mistanke ikke særligt bestyrket Det fremgår, at retten har fængslet den 35-årige på den lavere kategori 'rimelig mistanke' og ikke 'særligt bestyrket mistanke', som anklagemyndig-heden tidligere har lagt op til. Her ligger også grunden til, at fængslingen af den 35-årig i første omgang kun er sat til syv dage. Hvis politiet skal have forlænget fængslingen om en uge, er det påkrævet, at de kan godtgøre en særligt bestyrket mistanke mod den 35-årige. Falk: Beviserne er svage Forsvarsadvokat Gunnar Falk siger efter retsmødet, at den 35-årige ikke har noget med drabet at gøre, og han oplyser, at han og den 35-årige endnu ikke har besluttet, om fængslingen skal ankes. Gunnar Falk siger også, at anklagerens bevismateriale er meget svagt. Falk: Politiet kan ikke forbinde 35-årig til drab Politiet har ikke offentliggjort resultaterne af de dna-analyser, der er foretaget af en blodprøve fra den 35-årige og af effekter fundet i nærheden af gerningsstedet. Gunnar Falk vil ikke udtale sig om dna-analyserne, men siger: »Politiet kan ikke forbinde ham med drabet«, siger Gunnar Falk. Ingen planlagte forhør 'de nærmeste dage' Han oplyser, at der ikke er planlagt nye forhør de nærmeste dage. Under dagens retsmøde indgik et kortere forhør, hvor den 35-årige svarede beredvilligt på alle spørgsmål, siger forsvarsadvokaten ifølge det svenske telegrambureau TT. Mange ville ind til retsmøde Retsformanden sagde i retten, at den 35-årige holdes fængslet for at undgå, at han kan påvirke efterforskningen og for at imødegå risikoen for, at manden flygter. Retsmødet måtte udskydes over en halv time på grund af den enorme mediebevågenhed. Inde i det trange retslokale i Stockholm Byret havde over 70 mennesker samlet sig - og udenfor stod endnu flere journalister, fotografer og nysgerrige borgere. Da retsmødet begyndte, krævede Byrettens dommere dørene lukket for offentligheden Den mistænkte 35-årige var blevet ført direkte fra fængslet Kronobergshäktet til byretten i Stockholm - uden offentligheden kunne få et glimt af den anholdte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her