Nyt angreb mod FN i Bagdad

Lyt til artiklen

FNs hovedkvarter i det tidligere Canal Hotel i Bagdad, blev mandag morgen ramt af den anden kraftige selvmordsbombe på en måned. En sikkerhedsvagt stoppede en bil på vej ind på parkeringsanlægget, hvorefter bomben blev udløst i bilen og dræbte chaufføren og en sikkerhedsvagt. Kaptajn Sean Kirley fra de amerikanske styrker, bekræfter, at der var tale om en selvmordsbombe. 17 andre blev såret. Ingen af dem er amerikanere, siger Kirley. 10 andre biler blev ødelagt ved eksplosionen, osm var så kraftig, at den kunne høres over hele Bagdad. En måned efter angreb Selvmordsangrebet kommer en måned efter, at en større bombe anbragt i en cementbil dræbte 22 mennesker i hovedkvarteret, deriblandt den højtstående FN diplomat Sergio Vieira de Mello. Bomben blev udløst på samme dag som FNs generalforsamling i New York mødes med en delegation fra Iraks Regeringsråd. I weekenden blev et kvindeligt, irakisk medlem af regeringsrådet, Akila al-Hashemi, hårdt såret, da hun blev skudt, mens hun sad i sin bil i Bagdad. To amerikanske soldater blev i weekenden dræbt og 13 andre kvæstet ved et morterangreb på Abu Ghraib-fængslet vest for Iraks hovedstad. Ingen har endnu taget ansvaret for de tidligere angreb i Bagdad, men Saddam-loyalister eller medlemmer af Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk mistænkes for at stå bag. »Dagens episode understreger, at Irak stadig er en krigszone og et højrisikoområde«, siger Kevin Kennedy, en af de ledende ansatte i FN-hovedkvarteret i en udtalelse efter selvmordsbomben, som han ikke mener skyldtes for ringe sikkerhedsforanstaltninger. »Hvis nogen har lyst til at slå sig selv ihjel, er der ikke meget, vi kan gøre«, siger Kennedy.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her