Frankrig vil ikke nedlægge veto mod USA's resolutionsforslag, siger den franske præsident Jacques Chirac. Dermed rækker den franske regering hånden ud til den amerikanske, som tidligere denne måned har fremlagt et forslag til en resolution om Irak, hvor flere lande opfordres til økonomisk og militært at deltage i genopbygningen af Irak. »Jeg har ingen intentioner om at modsætte mig resolutionen. Jeg er slet ikke i det humør«, siger han i et interview med den amerikanske avis New York Times. Overdrage kontrol snarest Men Chirac understreger, at den franske holdning stadig er, at kontrollen over landet »så hurtigt som muligt« skal overgives til en irakisk regering. Det bør, mener Chirac ifølge BBC online, ske i løbet af seks til ni måneder. Den franske regering har tidligere kritiseret den amerikanske regerings forsøg på at få FN til at godkende en multinational besættelsesstyrke frem for så hurtigt som muligt at overgive kontrollen over landet til en irakisk regering. Derfor vil Frankrig kun stemme for resolutionen, hvis den indeholder en konkret tidsplan for overdragelse af magten til irakerne selv. Ellers afstår Frankrig fra at deltage i afstemningen. Hjælpe med forfatning Den amerikanske præsident har så sent som søndag sagt, at han ikke betagter det som afgørende, at FN på kort sigt får en større rolle i Irak, men at han foreslog, at organisationen kan hjælpe med at skrive en ny irakisk forfatning og kontrollere kommende valg. De fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedråd har alle vetoret, og derfor kan et resolutionsforslag ikke vedtages, hvis blot et af medlemmerne stemmer imod. Forslagene kan vedtages, hvis et medlem vælger ikke at stemme. Udover Frankrig og USA er Rusland, Kina og Storbritannien faste medlemmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























