FN overvejer indsats i Irak

Selvmordsbomben mod FN's hovedkvarter har fået Kofi Annan til at overveje FN's rolle i Irak. - Foto: AP
Selvmordsbomben mod FN's hovedkvarter har fået Kofi Annan til at overveje FN's rolle i Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

FN's generalsekretær Kofi Annan stiller spørgsmålstegn ved FN's tilstedeværelse i Irak efter dagens selvmordsbombe ved hovedkvarteret i Bagdad. »Vi vurderer situationen. Vi må have et trygt miljø at operere i. Hvis det fortsætter med at blive værre, vil vores indsats blive kraftigt handicappet«, siger Kofi Annan. Også FN's øverstbefalende i Bagdad, Kevin Kennedy, er opmærksom på den stadig store risiko for FN's ansatte i det krigshærgede land. »Dagens episode understreger, at Irak stadig er en krigszone og et højrisikoområde - specielt for dem, der arbejder på at forbedre forholdene for landets indbyggere«, siger Kevin Kennedy. To dræbt ved dagens selvmordsbombe Hovedkvarteret, der er beliggende i det tidligere Canal Hotel i Bagdad, blev mandag morgen ramt af den anden kraftige selvmordsbombe på en måned. En sikkerhedsvagt stoppede en bil på vej ind på parkeringsanlægget, hvorefter bomben blev udløst i bilen og dræbte chaufføren og en sikkerhedsvagt. 17 andre blev såret. En måned efter andet angreb på FN Selvmordsangrebet kommer en måned efter, at en større bombe anbragt i en cementbil dræbte 22 mennesker i hovedkvarteret, deriblandt FN's højeste repræsentant i Irak, Sergio Vieira de Mello. Dagens bombe blev udløst på samme dag som FNs generalforsamling i New York mødes med en delegation fra Iraks Regeringsråd. Fransk hjælp til USA FNs bekymring kommer samtidig med at Frankrigs præsident Jaques Chirac har meddelt, at Frankrig ikke vil nedlægge veto mod USAs resolutionsforslag om Irak. Dermed rækker den franske regering hånden ud til den amerikanske, som tidligere denne måned har fremlagt et forslag til en resolution om Irak, hvor flere lande opfordres til økonomisk og militært at deltage i genopbygningen af Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her