Iran nægter at have teknologi til at udvikle atomvåben, men landet vil aldrig opgive sine atomprogrammer, fastslår Irans udenrigsminister Kamal Kharrazi på et møde ved FN's Generalforsamling i New York. »Nej, vi har ikke teknologi til at udvikle atomvåben, men vi er i stand til at berige uran. Der er forskel på den teknologi, der bruges til at berige uran med til kraftværker og den teknologi, der skal til for at lave atomvåben«, siger han. Vil forhandle skrappere inspektionsregler I sidste uge gav FN-organet Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) Iran en frist til 31. oktober til at bevise, at det ikke er ved at udvikle et hemmeligt atomvåbenprogram. Kharrazi siger, at regeringen i Teheran er parat til at forhandle med IAEA om skrappere inspektionsregler, men 'problemet er, at det ikke er godt nok for USA'. Adspurgt om, hvorvidt Iran vil overveje helt at indstille sine atomprogrammer, svarede Kharrazi: - Nej. Aldrig. Det er der ingen grund til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























