Et kvindeligt medlem af Iraks Regeringsråd, Akila al-Hashemi, der blev hårdt såret ved et skudattentat i weekenden, er død af sine kvæstelser. Oplysningen stammer fra en erklæring fra det amerikanske militær. Angrebet nær sit hjem Karrierrediplomaten og shiamuslimen al-Hashemi blev skudt i maven lørdag. Hun var en ud af kun tre kvinder i det 25 mand store irakiske regeringsråd. Al-Hashemis bil blev angrebet nær hendes hjem i den vestlige del af Bagdad, hvor hun blev beskudt af flere bevæbnede mænd i en bil. Også hendes bror blev såret ved angrebet af skud i ryggen, men hans sår er ikke livstruende. Diplomat under Husseins styre Hashimi var det eneste medlem af det irakiske regeringsråd, der også var medlem af det tidligere styre. Hun var ansat som diplomat i det irakiske udenrigsministerium og var ifølge BBC online tæt knyttet til den tidligere irakiske udenrigsminister Tariq Aziz. Hun skulle efter planerne have deltaget i den kommende FN-generalforsamling og var på tale som den kommende irakiske FN-ambassadør.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























