Mange stemmer til Rwandas regerende parti

Lyt til artiklen

Rwandas regerende Patriotiske Front (RPF) kan erklære sig som vinder af det første parlamentsvalg i Rwanda siden folkedrabet i 1994. Det sker, selv om sidste del af Rwandas tre dage lange valg først afsluttes i morgen. Fire millioner vælgere Men der blev på de første to valgdage tidligere på ugen sat navn på 56 af parlamentets 80 medlemmer. Over 73 procent af landets knap fire millioner vælgere satte deres kryds ved RPF. Det Socialdemokratiske Parti fik godt 12 procent af stemmerne, og Det Liberale Parti fik godt 10 procent af stemmerne. »Vi erklærer RPF for vinder af valget«, sagde valgkommissionens formand Chrysologue Karangwa i en erklæring, der onsdag blev sendt over Rwandas statskontrollerede tv. Første valg siden borgerkrigen Karangwa kunne også fortælle, at valgdeltagelsen lå på 99 procent. Parlamentsvalget er det første siden folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor op imod 800.000 tutsier og moderate hutuer blev myrdet af ekstremistiske hutuer. Valget finder sted, kun en måned efter at Rwandas stærke mand og præsident Paul Kagame vandt en overvældende sejr ved præsidentvalget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her