Den 83-årige pave Johannes Paul II er døden nær. Meldingen, der mødes med sorg i den katolske del af verden, kommer fra en af de højest placerede kardinaler, den østrigske ærkebiskop Christoph Schoenborn, der ofte nævnes som mulig efterfølger som pave. »Paven nærmer sig de sidste dage og måneder af sit liv. Alle bør bede for ham«, lyder det samstemmende fra den katolske kirkes kardinaler og Pavens nærmeste medarbejdere. Traditionelt har kirkeledere været stærkt tilbageholdende med at komme med udtalelser om den 83-årige paves helbredstilstand, og det er usædvanligt, at en ærkebiskop taler så åbent. »Hele verden oplever en pave, der er syg, svækket og døende. Og som nærmer sig - jeg ved ikke, hvor tæt han er på døden han er - de sidste dage og måneder i sit liv«, sagde Schönborn i et interview med østrigsk radio. Aflyser flere ceremonier Paven har måttet aflyse sin ugentlige audiens på Peterspladsen i Rom, og under sit besøg i Slovakiet i sidste måned måtte flere ceremonier aflyses på grund af pavens dårlige helbred. Også den næste tid vil givetvis tage hårdt på paven, da hans 25 års jubilæum skal fejres ved adskillige arrangementer. Lider af Pakinsons syge og ledegigt Den aldrende pave lider både af Parkinsons syge og udbredt ledegigt, som betyder, at paven må foretage alle sine messer fra en bedestol med hjul. Det spekuleres nu i, om paven bør trække sig tilbage fra sit embede før tid. Den sidste pave, der gjorde det, var Pave Celestine d. femte i år 1294, skriver den britiske tv-station BBC.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























