Socialdemokraterne truer med at stemme imod regeringens forslag om en større dansk styrke i Irak, hvis regeringen ikke lægger pres på USA for at lade FN overtage den militære kontrol i landet. »Regeringen ved, at vi har den klare opfattelse, at FN skal ind. Opgaverne skal overdrages fra den nuværende koalitionsstyrke til FN. Men hvis regeringen vil køre sagen igennem Folketinget med Dansk Folkeparti, er det regeringens valg«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen. Indtil videre har kun Dansk Folkeparti meldt ud, at man støtter en større dansk styrke i det urolige land. Men regeringen håber på en bred opbakning fra begge sider i Folketinget til den risikofyldte aktion i Irak. Kritik af planer om mandatforlængelse Samtidig finder Frank Jensen det »stærkt kritisabelt«, at regeringen tilsyneladende på egen hånd vil forlænge de danske soldaters ophold i Irak - uden først at forhandle spørgsmålet på plads med Folketingets partier. »Det er tankevækkende, at regeringen bare sender det til orientering, at man vil udvide mandatperioden, uden at drøfte det med de partier, der har stået bag det nuværende danske bidrag«, siger Frank Jensen til Ritzau efter dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Per Stig støtter Annan-kritik Også udenrigsminister Per Stig Møller har stillet spørgsmålstegn ved amerikanernes aktion i Irak, efter at FN's generalsekretær Kofi Annan i går afviste USA's forslag om først at fastlægge en irakisk forfatning, før man giver irakerne magten i landet. Folketinget skal næste fredag beslutte, om man vil støtte regeringens forslag om en større dansk Irakstyrke samt udvide mandatet, så det løber helt frem til juni 2004. Det nuværende mandat udløber til december.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























