Valglokalerne åbnede til morgen i den russiske oprørsrepublik Tjetjenien. Dermed fik vælgerne for første gang, siden den russiske hær invaderede republikken i Kaukasus for fire år siden, chancen for at vælge en præsident. De anslåede 540.000 vælgere kunne vælge imellem syv kandidater. Kritikere påpeger dog, at valget ifølge mange tjetjeneres opfattelse er organiseret, så Kremls favorit, Akhmad Kadijrov, vinder. Hans hovedrivaler er under valgkampen enten blevet tvunget ud af opgøret om præsidentposten eller hindret i at stille op med administrative begrundelser. Kadijrov afgav sin stemme til formiddag på en skole i Tsentoroj ca. 60 kilometer fra Tjetjeniens hovedby, Grosnij. »Jeg meddeler hermed, at der vil blive nedsat en kommission, som skal undersøge sagerne om alle de forsvundne personer samt andre forbrydelser, der er begået i vort land siden 1991«, sagde han i forbindelse med stemmeafgivningen. Tjetjenien erklærede i 1991 ensidigt sin uafhængighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























