Præsident George W. Bush erkender, at den omstridte lækage-sag - hvor en hemmelig CIA-agents navn blev lækket til pressen af topfolk i Det Hvide Hus - sandsynligvis aldrig bliver opklaret. »Jeg aner ikke, om vi nogensinde kommer til bunds i sagen. Det er tvivlsomt, om vi finder frem til de topembedsmænd, der lækkede navnet på CIA-agenten til pressen«, sagde Bush under gårsdagens pressemøde. Journalister for dygtige Idag var sidste frist for de mange tusinde ansatte i Bush's administration til at indlevere dokumenter og andre beviser, der kan belyse, hvilke topfolk der lækkede navnet på den hemmelige agent. »Det er en enorm administration med mange ansatte. Og med al respekt for landets journalister, så er de alt for dygtige til at skjule deres kilder«, sagde Bush ifølge avisen Washington Post. Topfolk lækkede navnet til pressen Agenten er gift med tidligere ambassadør Joseph Wilson, der i skarpe vendinger har kritiseret Bush for krigen mod Irak. Efterforskernes teori er, at topfolk i Det Hvide Hus lækkede navnet til mindst seks journalister som hævn for kritikken. CNN-journalisten Robert Novak offentliggjorde 14. juli navnet på agenten, hvilket er ulovligt i USA. Novak har senere oplyst, at han fik oplysningen fra to topfolk i Det Hvide Hus. Blandt de tidligere mistænkte i sagen er Bush-rågiveren Karl Rove, vicepræsident Cheneys kontorchef I. Lewis Libby og efterretningsofficeren Elliot Abrams. Men Bush's pressechef Scott McClellan har efter samtaler med de pågældende afvist, at de skulle være indblandet i affæren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























