Prins Johan Friso, nummer to i arvefølgen til den hollandske trone, frasagde sig fredag retten til en dag at blive konge efter forlydender om, at hans kommende brud har haft en affære med en kendt forbryder, oplyser den hollandske regering. Statsminsiteren vil ikke støtte brylluppet Hollands statsminister, Jan Peter Balkenende, sagde fredag, at han ikke kan give sin opbakning til brylluppet mellem prinsen og dennes forlovede, den 35-årige Mabel Wisse Smit. Ifølge statsministeren har Wisse Smit givet regeringen "falske og ufuldstændige oplysninger" om hendes forhold til den dræbte forbryder Klaas Bruinsma. I et brev, der blev offentliggjort fredag, skriver prinsen til statsministeren, at han trods regeringens forbehold alligevel vil ægte Wisse Smit, hvorved han frasiger sig retten til tronen. Bruinsma, kendt som "prædikanten", var leder en kriminel organisation, der handlede med narkotika rundt om i Europa, og han stod angiveligt bag en række likvideringer i den hollandske underverden i 1980'erne. Bruinsma blev selv dræbt i 1991. Trods Wisse Smiths benægtelse af, at der eksisterede en affære, har de hollandske aviser dagligt skrevet om sagen og afsløret nye detaljer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























