57 lande i de islamiske landes organisation OIC opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at fastlægge en »defineret og klar køreplan« for tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Irak. Det fremgår af udkastet til en resolution fra et møde mellem OIC-landenes udenrigsministre i Malaysia. Pres på USA Ifølge udkastet, som det franske nyhedsbureau AFP er i besiddelse af, bør FN spille en central rolle i genopbygningen af Irak. Resolutionsudkastet fremsættes, efter at USA efter pres fra flere sider for første gang har sat en tidsfrist for, hvornår irakerne skal have en færdig plan for at afholde valg og skrive en forfatning. Det skete i går i det udkast til en FN-resolution, som cirkulerede i FN's hovedkvarter i New York. Frist til 15. december Resolutionsudkastet giver det irakiske regeringsråd, der er indsat af USA, en frist til 15. december til at komme med en tidsplan for hvornår der skal afholdes valg og skrives forfatning, frem for hvornår USA vil ophøre besættelsen af landet og foretage en overdragelse af magten til irakerne. Frankrig, der har været en af de skarpeste kritikere af tidligere versioner af resolutionsudkastet, hilser den nye version velkommen, men siger, at det er nødvendigt at studere teksten nærmere. Mødet mellem OIC-landenes udenrigsministre er et led i forberedelserne til et topmøde i organisationen, som indledes torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























