USA er fast besluttet på at jagte dem, der står bag den kraftige bombe, som onsdag formiddag dræbte tre amerikanske sikkerhedsfolk i en diplomat-konvoj i Gaza. En fjerde sikerhedsvagt blev alvorligt såret. De militante palæstinensiske organisationer tog i mange timer efter angrebet ikke skylden for angrebet, men til aften har en organisation, der kalder sig De Folkelige Modstands Komiteer, ifølge DR Nyheder taget ansvaret for angrebet, som er det første på amerikanske embedsmænd i Israel i de tre år, den palæstinensiske opstand har varet. Diplomater på fredsmission Konvojen bestod af tre biler med diplomater på fredsmission i Mellemøsten og deres sikkerhedsfolk, oplyser nyhedsbureauet Reuters. »Vores medfølelse går til disse tapre mænd og deres familier - USA vil forføle gerningsmændene, indtil de fanges og bringes for en domstol«, siger talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Brooke Summers. Hun oplyser, at de amerikanske diplomater var på vej til at interviewe mulige palæstinensiske modtagere af stipendier i USA. Amerikansk udsending var ikke med Ifølge israelsk radio var der i konvojen repræsentanter for den amerikanske regerings mellemøstudsending John Wolfs kontor og fra efterretningstjenesten CIA, men Wolf selv var angiveligt ikke i det pågældende område på tidspunktet for det dræbende angreb. Efter angrebet på den amerikanske konvoj kastede unge palæstinensere sten på de amerikanske embedsmænd, som var i færd med at foretage undersøgelser på stedet. Palæstinensiske ledere fordømmer angrebet Det palæstinensiske selvstyres premierminister, Ahmed Korei, og palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erekat, fordømmer attentatet og udtrykker deres medfølelse over for ofrene. Også palæstinenserlederen Yassir Arafat fordømmer angrebet og betegnede det som "et forfærdeligt angreb, som ramte amerikanske observatører under deres mission for sikkerhed og fred". Onsdagens eksplosion kom, efter at USA sent tirsdag stemte imod en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der skulle forhindre Israel i at udbygge den sikkerhedsmur, der vil skære dybt ind i de palæstinensiske områder på Vestbredden. Resolutionsforslaget, der var fremsat af palæstinenserne og ligeledes skulle forhindre opførelsen af 600 nye bosættelser på palæstinensisk territorium, fik støtte fra 10 af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer, mens fire afstod fra at stemme. Men det amerikanske veto var tilstrækkeligt til at forkaste resolutionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























