Iran er indstillet på at lade FN's våbeninspektører foretage uanmeldte og dybdegående tjek af landets atomare faciliteter. Landet underskriver samtidig en tillægsprotokol til FN's ikke-spredningsaftale, der forpligter Iran til ikke at sælge uran eller plutonium til andre lande eller organisationer, skriver nyhedsbureauet Reuters. ElBaradei: Mere detaljerede undersøgelser Meldingen kommer fra formanden for FN's atomenergiagentur IAEA, Mohamed ElBaradei, efter et møde med den øverstbefalende for Irans Nationale Sikkerhedsråd, Hassan Rohani. »Jeg blev forsikret af Dr. Rohani om, at Iran vil afskaffe forhindringer, så FN kan få adgang til viden om alle aspekter af Irans nukleare aktiviteter«, sagde ElBaradei og understregede, at underskrivelsen af tillægsprotokollen vil muliggøre mere detaljerede undersøgelser i Iran. Indrømmelser efter uger med pres Irans samarbejdsvilje kommer efter uger med massivt pres fra USA, der har krævet strenge FN-sanktioner mod Iran, hvis ikke landet retter ind efter FN's krav. Samtidig har Irans regering kategorisk afvist at lade FN-kontrollørerne komme ind i landet. Iran har hele tiden hævdet, at landets atomkraftværker udelukkende er til civilt brug. Landet har tidligere af IAEA fået frist til 31. oktober til at vise, at landets atomprogram ikke er et skalkeskjul for fremstilling af atomvåben.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce