Tre israelere dræbt på Vestbredden

Lyt til artiklen

Tre israelske soldater er søndag aften blevet dræbt, da deres bil blev angrebet på en vej i nærheden af bosættelsen Ofra ved byen Ramallah på Vestbredden. Yderligere en israeler er blevet såret ved angrebet. Al-Aqsa tager skylden Ifølge israelsk radio smed gerningsmændene også en håndgranat mod israelernes bil, og israelsk tv rapporterer, at der var adskillige gerningsmænd involveret, og at israelerne blev skudt på tæt hold. Al-Aqsa Martyrernes Brigade har påtaget sig skylden for angrebet. Den israelske hær jagtede umiddelbart efter angrebet gerningsmændene i en nærliggende arabisk landsby, Ein Yabrud. Israelske fordømmelser Den israelske justitsminister Yosef Lapid har fordømt angrebet og siger til israelsk tv, 'at palæstinenserne ikke ved, hvilken katastrofe de påfører sig selv. Arbejderpartiets Dalia Itzik siger, at 'Det Palæstinensiske Selvstyre skal stoppe dette vanvid'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her