Israel fastholder udbygning af barriere

Lyt til artiklen

Israel siger, at landet vil fortsætte opførelsen af en sikkerhedsbarriere på Vestbredden trods fordømmelsen af projektet i FN's Generalforsamling. FN's Generalforsamling vedtog natten til i dag en resolution, der slår fast, at barrieren er i strid med international lovgivning. 144 lande stemte for resolutionen, mens fire lande - bl.a. Israel og USA - stemte imod. 12 lande undlod at stemme. 'Vi vil fortsætte med beskytte vores borgere' »Hegnet vil fortsætte med at blive udbygget, og vi vil fortsat beskytte de israelske borgeres sikkerhed«, siger den israelske vicepremierminister Ehud Olmert til israelsk radio. Israelske politikere og militærfolk omtaler konsekvent barrieren som et hegn, mens andre beskriver bygningsværket som en mur. Barrieren er visse steder otte meter høj og bygget i beton, mens den andre steder er betydeligt lavere og bygget i lettere materialer. Omstridt linjeføring Israel siger, at barrieren er nødvendig for at sikre borgerne mod terror, mens palæstinenserne siger, at meningen med barrieren er at tage mere land fra palæstinenserne. Israel har flere gange ændret på barrierens linjeføring, så flere jødiske bosættelser er kommet på den 'rigtige' side af barrieren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her