Fra i dag har svenske skoler lov til at forbyde eleverne at gå med burka eller anden klædedragt, som dækker ansigtet helt eller delvist. Se svenske regler er nu de samme som i Danmark, hvor der ifølge Undervisningsministeriet ingen regler er for, hvad skolerne må forbyde med hensyn til beklædning. Efter en heftig debat i Sverige har Skolverket nu udarbejdet et sæt retningslinjer for, hvilke former for klædedragter skolerne har ret til at afvise, og dertil hører burkaen og niqaben, skriver flere svenske medier. Ved skolestart i august dukkede to piger somalisk herkomst op på deres gymnasium i Göteborg i den religiøse klædedragt niqab. Pigerne var i heldækkende sort tøj fra top til tå med sorte handsker og sorte sko. De havde et tørklæde over ansigtet, som kun efterlod en lille åbning til øjnene. Indtil nu har de svenske skoler ikke haft regler for tildækning af ansigtet eller anden form for beklædning. Ikke religiøst begrundet Ifølge Skolverket er der ikke noget belæg for at sige, at de to former for klædedragter er religiøst begrundede. »Vi har taget vore beslutning udfra pædagogiske hensyn«, siger Skolverkets chefjurist Ingegärd Hilborn til Sveriges Radio. »Man kan ikke udføre skolens opgave, hvis man ikke kan se og kommunikere med sine elever«, siger hun og tilføjer, at hvis eleverne påberåber sig, at de bærer de tildækkende klædedragter af religiøse grunde, så må det pædagogiske hensyn veje tungere. I sidste ende er det op til den enkelte skole, hvilke klædedragter, de vil forbyde. Skoleverkets retningslinjer er kun vejledende. På Burgårdens gymnasium blev problemet løst ved, at de to somaliske piger gik med til at vise deres ansigter i timerne og ved prøver, og resten af tiden kunne de beholde nikab'en på.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























