»Vi gør alt det, det internationale samfund beder om. Vort Somaliland er et fungerende, demokratisk land. Alligevel vil det internationale samfund ikke vide af os. Ingen anerkender os. Vi ved ikke, hvad der sker. Vi ved ikke, hvad I vil med os«.
Ahmed Mohamed Silanyo er frustreret. Den somaliske oppositionsleder, der kun var 80 stemmer fra at blive valgt til sit lands præsident tidligere i år, har besøgt Danmark i en uge. Han har snakket med embedsmænd i Udenrigsministeriet, politikere i Folketinget, integrationsminister Bertel Haarder. Alle har været forstående, men ingen har lovet noget. Brutal fortid
»Det gamle Somalia er delt i to. Sådan var det i kolonitiden, sådan er det nu. Vi var en britisk koloni, resten var italiensk. Der har ikke været noget centralstyre i den sydlige del, siden den gamle diktator Siad Barre blev tvunget på flugt i 1991. Somalia er kaos. Vi ønskede ikke at blive draget ind i dette kaos, så vi erklærede os igen som en selvstændig stat. Vi har en regering, et parlament, partier, vi respekterer menneskerettighederne. Vi har fred og stabilitet. Vi fungerer på mange måder bedre end mange andre lande i Afrika. Men ingen anerkender det«, siger Silanyo. Hvorfor ikke?
»Jeg tror, man hele tiden håber på at få styr på de mange krigsherrer, der kæmper om magten i syd. Der har været afholdt dyre konferencer til ingen nytte. Vi kan snart ikke vente længere. Vi er et fattigt land. Vort folk har behov for hjælp, anerkendelse, udvikling og bistand. Ligesom ethvert andet land. Vi har et meget godt forhold til de nordiske lande og Storbritannien. Vi har venner her. Vi håber, at I vil tale vor sag i EU og FN. Vi er ikke imod Somalia. Vi ønsker bare ikke at være en del af kaoset sydpå«. Hvad med USA?
»USA er sympatisk indstillet, men mener ikke Somaliland er vigtigt. Vi forstår det ikke. Det er et sted, hvor terrorister har alle muligheder for at krybe i skjul«. Danmark ønsker at hjælpe somaliere her med genbosætning i Somaliland. Hvilken holdning har I til det?
»Vi kan ikke drøfte repatriering, før vi forhandler på lige fod - som et anerkendt land. Folk skal ikke sendes hjem til et land, der ikke er anerkendt. Til et land uden effektivt sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Hvordan kan vi tale om repatriering, når vort lands fremtid er så usikker?«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























