To amerikanske soldater er blevet dræbt af en bombe, som blev bragt til sprængning ved en vej i byen Mosul i det nordlige Irak. Det bekræfter det amerikanske militær, efter at irakiske politibetjente på stedet tidligere havde rapporteret om tre dræbte. To andre amerikanske soldater blev såret i angrebet, som var rettet mod en kolonne af amerikanske militærkøretøjer. Mindst 120 amerikanske soldater var inden lørdagens dødsfald blevet dræbt i bagholdsangreb i Irak, siden præsident George W. Bush den 1. maj - for et halvt år siden - erklærede, at de værste kamphandlinger var overstået.
To amerikanske soldater dræbt i nordlige Irak
Lyt til artiklen