Oversvømmelsen i en af Indonesiens største nationalparker har medført mindst 170 meneskers død. Den kraftige regn fik floden Bahorok på Sumatra til at gå over sine bredder tidligt mandag og rive snesevis af træ- og betonbygninger med sig. »Antallet af dræbte er nu oppe på 170 personer ifølge de oplysninger vi har indtil nu«, siger guvernøren for Nord Sumatra, Rizal Nurdin, ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. På samme tid svinder håbet for de personer, der stadig er meldt savnet. Pårørende har meldt i alt 133 personer savnet, men lederen af redningsarbejdet, Bonar Pasaribu, siger at nogle af dem - muligvis op mod 50 personer - kan være rejst ud af byen, da oversvømmelserne ramte byen. Populært rejsemål Flere hundrede blev hurtigt meldt savnet. Efter flere dages styrtregn blev nationalparken Gunung Leuser på Sumatra ramt af oversvømmelserne kort efter midnat. Området er et populært rejsemål for rygsæksrejsende og lokale turister, der bor i billige pensionater med udsigt over floden i nationalparken. Indtil nu har redningshold bjærget 170 lig, hvoraf de fleste var indonesere. Mindst fire af de dræbte er blevet identificerer som udlændinge - en tysker, en østriger, en singaporeaner og en schweizer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























