Det centrale af Iraks hovedstad, Bagdad, blev tirsdag eftermiddag rystet af en serie eksplosioner, oplyser øjenvidner til det britiske nyhedsbureau Reuters. Der var muligvis tale om i alt fire eksplosioner. De lød i nærheden af det amerikanske militærhovedkvarter, som ligger på den vestlige del af Tigris-floden. Det tyske nyhedsbureau dpa melder om, at der stiger røg op fra den amerikanske administrations bygningskompleks. Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, oplyser, at fire mennesker blev såret ved angrebet, men det er endnu ikke oplyst, om det er soldater eller civile. Megen panik »Der var en masse soldater, der løb rundt. Der var megen panik. Jeg har ikke set nogle sårede«, siger Mohammad Shikri, en irakisk vagt ved administrationsbygningen. Journalister blev forment adgang til området. Det tyske nyhedsbureau dpa oplyser, at foreløbige oplysninger synes at pege på, at mindst en af eksplosionerne skyldtes en raket. Mindst tre morterraketter blev sent mandag affyret mod det samme område i Bagdad. Amerikansk soldat dræbt Tidligere tirsdag blev en amerikansk soldat dræbt og to andre kvæstet, da deres bil kørte over en bombe. Og i den nordirakiske by Mosul blev fem raketdrevne granater affyret mod et hotel, som det amerikanske militær benytter. Ingen kom dog til skade.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























