Dødstal over hundrede efter flodbølge i Indonesien

Lyt til artiklen

Redningsfolk på det nordlige Sumatra i Indonesien har torsdag fortsat eftersøgningen af de 117 mennesker, der stadig er savnet efter søndagens voldsomme flodbølge, der fjernede turistlandsbyen Bahorok fra landkortet. »I aftes (onsdag, red.) var der fundet 101 omkomne, mens 117 personer fortsat er meldt savnet«, oplyser Johnny Sitorus fra redningsfolkenes kontor i provinshovedstaden, Medan. 450 hjem ødelagt Myndighederne har identificeret fem udlændinge blandt ofrene - to tyskere, en hollænder, en østriger og en singaporeaner. Omkring 450 hjem, 35 feriehuse, to moskeer og otte broer blev ødelagt af flodbølgen, der opstod efter et voldsomt regnskyl søndag. Vandmasserne førte store mængder tømmer med sig, og redningsfolkene regner med et finde adskillige lig under de store bunker af tømmerstokke, der ligger spredt i området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her