To amerikanske soldater dræbt i Irak

Det Internationale Røde Kors´ ødelagte hovedkvarter i Bagdad. - Arkivfoto: AP
Det Internationale Røde Kors´ ødelagte hovedkvarter i Bagdad. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

To amerikanske soldater blev dræbt og en anden såret, da deres militærkøretøj kørte på en improviseret sprængladning i den voldshærgede irakiske by Falluja lørdag morgen, siger en talskvinde for de amerikanske styrker i Bagdad. Helikopter blev skudt ned Den amerikanske Black Hawk-helikopter, der styrtede ned i Irak fredag, blev skudt ned, sagde en amerikansk officer lørdag. Samtlige seks personer om bord blev dræbt ved styrtet. »Vi mener, at helikopteren blev skudt ned af ild fra landjorden«, sagde oberstløjtnant Steve Russel fra USA's 4. Infanteridivision, der er udstationeret i Saddam Husseins hjemby, Tikrit, hvor helikopteren styrtede ned. Mindst syv amerikanske soldater har fredag mistet livet i det nordlige Irak. Det er den tredje helikopter på to uger, der er blevet angrebet. Røde Kors lukker i Bagdad og Basra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har besluttet midlertidigt at lukke sine kontorer i Iraks hovedstad, Bagdad, og den sydlige by Basra på grund af bekymring for de ansattes sikkerhed, meddeler ICRC. »Vi lukker midlertidigt vore kontorer i Bagdad og Basra. Vi drøfter fortsat, hvad vi skal stille op med vores internationale ansatte. Situationen er ekstremt farlig og voldelig«, sagde en talsmand for organisationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her