Svag optimisme i tysk og fransk økonomi

Lyt til artiklen

Økonomien i EU's to gamle sværvægterlande, Tyskland og Frankring, ser ud til at have fået det bedre. I hvert fald kan Frankrig melde om en stigning i bruttonationalproduktet i tredje kvartal på 0,4 procent. Det viser foreløbige tal fra Institut National de la Statistique et des Etudes Economiques, skriver RB-Børsen. Stigende tysk vækst Også hos naboen, Tyskland, er der grund til en smule optimisme. Den økonomiske vækst steg i årets tredje kvartal med 0,2 procent. I de tre foregående kvartaler har væksten været negativ, skriver Ritzau. Den stigende vækst i Tyskland skyldes, at eksporten er vokset. I samme periode er importen faldet, hvilket har været med til at give et større overskud på handelsbalancen, oplyser det statistiske kontor i Weisbaden. Hårdt ramt Tyskland og Frankrig udgør sammen med Italien 70 procent af EU's samlede økonomi. De to lande har de seneste år været hårdt ramt af den økonomiske tilbagegang, der har ramt EU og USA. Både Frankrig og Tyskland har kæmpet med stigende arbejdsløshed og faldende økonomisk vækst. Overskrider ØMU krav I Frankrig udgør gælden 62 procent af bruttonationalproduktet, arbejdsløsheden forventes at nå 10 procent inden jul og statsunderskuddet vil for tredje år i træk overskride grænsen på de tre procent af bruttonationalproduktet, som er fastsat af EU's stabilitetspagt. Tyskland har også et stort underskud på statsfinanserne, og alle regner med, at Tyskland til næste år, for tredje år i træk, vil overskide tre procentsgrænsen. Stadig negativ vækst På årsbasis forventer økonomerne, at den samlede vækst i Frankrig i år 2003 vil være et fald på 0,2 procent, men det er bedre end det forventede, der lød på et fald på 0,3 procent. I Tyskland forudser regeringens råd af "fem vise mænd", at den tyske økonomi i 2003 samlet set vil være i noget der ligner recession.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her