De mange mails fra Nigeria, der hver dag dumper ned i mange menneskers indbokse med løfter om kæmpe pengebeløb, har nu fået flere personer til at gå til modangreb, skriver den norske avis VG. Omkring 150 netsider er gået ind i kampen mod de mange svindelbreve. Men det er ikke den tunge jura, der bruges i kampen, men derimod humor. Målet er et billede Når folkene bag netsiderne har modtaget et svindelbrev via e-mailen, svarer de tilbage i en meget seriøs tone. Herefter følger en lang korrespondance, hvor målet for folkene bag netsiderne er at få et billede af svindleren. Bevis din seriøsitet Folkene bag netsiderne kræver, at nigerianerne skal bevise deres seriøsitet ved at sende et billede, og skriver: »Bevis, at du er seriøs ved at sende et foto med mit navn på en plakat«. Men det går ikke op for svindlerne, at det er et øgenavn, de lader sig fotografere med. Flere svindlere har derfor ladet sig fotografere med navne som D'Arth Vader, Johnny Cash, Ben Dover, Iama Dildo og C. Umshot. Derefter er billederne blevet lagt ud på nettet til skræk og advarsel. Ikke ufarligt Det er dog ikke ufarligt at forfølge den nigerianske mafia, der menes at stå bag de falske pengebreve. Man regner med, at omkring 25 personer er blevet dræbt, fordi de har gjort krav på de penge, de var blevet lovet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























