Taiwans parlament har vedtaget en kontroversiel lov, der blandt andet giver mulighed for at holde folkeafstemning om uafhængighed fra Kina. Taiwan blev i praksis løsrevet fra Kina ved borgerkrigens afslutning i 1949, men i Beijing opfattes øen stadig som en kinesisk udbryderprovins. Kina har truet med militære reaktioner, hvis Taipei erklærer sin selvstændighed. Præsident Chen Shui-bian støtter taiwansk suverænitet. USA har diplomatisk forbindelse med Taipei, men støtter principielt Kinas politik med et udelt land og Beijings overherredømme over Taiwan. Emnet vil givet være på dagsordenen, når Kinas premierminister, Wen Jiabao, i begyndelsen af december kommer på officielt besøg i Washington.
Taiwan klar til folkeafstemning om uafhængighed
Lyt til artiklen