Syv spanske efterretningsfolk dræbt i Irak

Lyt til artiklen

Mindst svv spanske efterretningsfolk er blevet dræbt og en såret, da de blev angrebet i den sydlige del af Bagdad, oplyser det spanske forsvarsministerium. Ifølge en Sky-journalist siger lokale irakere, at otte er blevet dræbt og to taget til fange. I alt var otte spanske efterretningsofficerer og nogle irakiske medhjælpere i bil på vej tilbage til den irakiske hovedstad efter en opgave uden for byen, da de blev angrebet. Amerikansk general: Færre angreb mod amerikanere Angrebet kommer samme dag, som en amerikansk general i Irak har sagt, at antallet af angreb mod besættelsesstyrkerne den seneste uge har været stærkt faldende. Generalens udtalelser modsiges af tabstallene for november, som er det højeste siden den formelle krigsafslutning i maj. Andre nationaliteter i skudlinjen Nyhedsbureauet Reuters konstaterer, at det er muligt, at antallet af angreb på de amerikanske styrker er for nedadgåënde, men til gengæld er de irakiske guerillaer begyndt at angribe andre nationaliteter og irakere, der samarbejder med den amerikanske styrke i Irak. 19 italienske politifolk og soldater er blevet dræbt ved et angreb i byen Nassiriya, og i oktober blev en spansk efterretningsofficer skudt ned på gaden i Bagdad. Og i august var en spansk flådeofficer blandt de dræbte ved selvmordsangrebet mod FN's hovedkvarter i Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her