To højtstående japanske diplomater er blevet dræbt ved et baghold i byen Tikrit, oplyser en talsmand for det japanske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters. Japanernes chauffør, som ikke var japaner, er såret. De to japanske diplomater var i Tikrit for at deltage i en konference om genopbygningen af Irak. Drabene på Katsuhiko Oku, ambassaderåd ved den japanske ambassade i Storbritannien, og Masamori Inoue, tredjesekretær ved den japanske ambassade i Irak, får ingen indflydelse på den japanske regerings beslutning om yde hjælp til genopbygningen af Irak, siger den japanske udenrigsminister tidligt søndag. Syv spaniere dræbt i Bagdad Oplysningerne om drabene på de japanske diplomater kom kun få timer efter, at syv spanske efterretningsofficerer blev dræbt ved et angreb på deres konvoj i den sydlige del af Bagdad. I alt var otte spanske efterretningsofficerer og nogle irakiske medhjælpere i biler på vej tilbage til den irakiske hovedstad efter en opgave uden for byen, da de blev angrebet. Amerikansk general: Færre angreb mod amerikanere Angrebene kommer kort efter, at en amerikansk general i Irak har sagt, at antallet af angreb mod besættelsesstyrkerne den seneste uge har været stærkt faldende. Generalens udtalelser modsiges af tabstallene for november, som er det højeste siden den formelle krigsafslutning i maj. Andre nationaliteter i skudlinjen Nyhedsbureauet Reuters konstaterer, at det er muligt, at antallet af angreb på de amerikanske styrker er for nedadgåënde, men til gengæld er de irakiske guerillaer tilsyneladende begyndt at angribe andre nationaliteter og irakere, der samarbejder med den amerikanske styrke i Irak. Fra amerikansk side frygtes det, at drabene på de japanske statsborgere yderligere vil komplicere bestræbelserne på at få Japan til sende mandskab til Irak for at deltage i genopbygningen af Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























