Selv om Al Gore tabte valget til George W. Bush i 2000, kommer han til at spille en nøglerolle ved næste års præsidentvalg. Al Gore vil have stor indflydelse på, hvem der bliver valgt til præsidentkandidat. Ifølge kilder i det Demokratiske Parti, vil Al Gore støtte Howard Dean som præsidentkandidat. Dermed ser det ud til at modkandidaterne har fået alvorligt baghjul. Det skriver avisen the Guardian. Løbet er kørt Ifølge kilder, der citeret af Washington Post internetudgave og the Associated Press vil Al Gore i dag gøre det officielt, at han støtter Dean. Det vil ske ved et stormøde i Harlem. Al Gore bliver karakteriseret af flere amerikanske eksperter som den ultimative insider. »Dean er blevet støttet af den ultimative insider. Dermed er løbet kørt. Det er forbi«, siger den Demokratiske konsulent, Dean Strother, til the Associated Press. En talsmand for Howard Dean ønsker ikke at udtale sig om sagen, selv om det forlyder, at hans kampagne ser ud til at modtage en betragtelig sum penge, der har stor betydning for om Howard Dean bliver Demokraternes kandidat. Al Gore har været kandidat flere gange Al Gore har et kort øjeblik overvejet selv at stille op som kandidat, men opgav tanken og har siden da kun været perifert involveret i partiet. Al Gore var også opstillet til præsidentvalget i 1988, hvor han tabte, men fungerede som vice-præsident under hele Clinton-perioden fra 1992 til 2000. De første meningsmålinger viser, at Howard Dean har medvind som kandidat. Han fører i meningsmålingerne i staterne New Hampshire og Iowa.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Klumme af Christian Jensen



























