FN's internationale stab i Irak vil operere fra Cypern i den kommende tid og vil kun tage til Bagdad eller andre irakiske områder, hvis verdensorganisationen får tildelt en rolle i landet, som vil gøre det nødvendigt at løbe en enorm sikkerhedsrisiko, siger Kofi Annan, FN's generalsekretær, i en ny rapport. Annann afviser at give efter for pres for at sende højtstående FN-medarbejdere tilbage til Irak, efter flere blodige angreb på FN i landet. Repræsentanter for FN vil kun rejse til Irak fra Cypern på særlige besøg, hedder det i den nye rapport fra FN's Sikkerhedsråd. 40 mand på Cypern »Jeg har ikke råd til at gå på kompromis, når det gælder vort personales sikkerhed«, skriver Annan i den 26 sider lange rapport, som blandt andet er blevet udarbejdet på baggrund af angrebet på FN's hovedkvarter i Bagdad den 19. august, hvor 22 mennesker blev dræbt - deriblandt Annans særlige udsending Sergio Vieira de Mello . FN's Irak-mission i Cypern vil bestå af omkring 40 mand, der blandt andet vil tage sig af spørgsmål vedrørende politik, menneskerettigheder, information og humanitært arbejde.
FN vil operere i Irak fra base på Cypern
Lyt til artiklen