Private overtager militære opgaver i Irak

Private firmaer udfører en stadig stigende del af de militære opgaver i Irak. På den officielle liste står Storbritannien som den anden største bidragsyder til krigen i Irak, men ifølge en undersøgelse lavet af den britiske avis, Guardian, så passer det ikke. Den andenstørste bidragyder til krigen er private firmaer. Omkring 10.000 civile med militær ekspertise opererer lige nu i Irak, mens Storbritannien har indsat 9.900 tropper. Private overvåger våbensystemer Da USA indledte invasionen af Irak i marts var det folk fra den amerikanske hær, der førte an. Men på sidelinjen sad civile med militære opgaver. Blandt andet sad der civile fra fire forskellige private virksomheder og overvågede verdens mest sofistikerede våbensystemer på de amerikanske krigsskibe i Golfen. Og mens de amerikanske B-2 stealth-bombefly kastede deres dødbringende last over Irak, var det civile, der vedligeholdt de avancerede våben. Vokset 10 gange siden 1991 Ifølge Guardian er antallet af civile med militære opgaver vokset 10 gange siden Golfkrigen. I 1991 var der 100 soldater for hver civile, der udførte militære opgaver. I dag er der ti. Den private sektor er i endnu højere grad involveret i efterkrigsspillet i Irak. Et amerikansk firma har en lukrativ kontrakt om at træne den nye irakiske hær, et andet firma har til opgave at rekruttere og træne politistyrken. Men britiske virksomheder med militære kompetancer deltager også i Irak. Blandt andet stiller det britiske Global Risk International med krigsveteraner til bevogtningen af det amerikanske hovedkvarter i Bagdad. Krigveteraner der tidligere har gjort tjeneste i de britiske SAS-specialstyrker. Hæren er skåret ned De private firmaers indtog i krigsførelsen er sket samtidig med, at den amerikanske hær er blevet skåret kraftigt ned. USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, bekendtgjorde sidste år, at Pentagon vil forsøge at privatisere, hvor det er muligt. Eksperter regner med, at 200.000 job vil blive skåret væk i det amerikanske militær. Frygten er, at det kan være svært at holde styr på enhederne. »Der er en lille risiko for, at tingene kan komme ud af kontrol og disse virksomheder kan blive til små selvstyrende enheder«, siger en pensioneret officer fra et privat firma. Uden for loven Et andet problem med de private firmaer er, at de ikke hører under den amerikanske militære domstol. De hører under det lands lov, som de opererer i. Men problemet er, at loven ofte er sat ud af kraft, fordi landet er smadret efter krigen. Derfor kan de private soldater slippe afsted med mord og andre forbrydelser uden at blive tiltalt for det. Der har for eksempel været sager fra ex-Jugoslavien, hvor private firmaer har været involveret i sex-slavehandel med lokale kvinder. De ansatte blev fyret, men aldrig tiltalt for forbrydelsen. Tredjedel øremærket til private Den amerikanske hær regner med, at en tredjedel af de penge, der i år er øremærket til situationen i Irak, Centralasien og Afganistan, vil gå til private firmaer. Det beløber til 30 milliarder dollars. Ifølge Guardian er hæren tæt på at blive delvist privatiseret. »Det er en tendens, der vokser og Irak er højdepunktet for den tendens«, siger Peter Singer, der sikkerhedsanalytiker ved Washington Brookings Institution. »Det er en meget stor forandring i måden at føre krig på«, siger han. Siden afslutningen på den kolde krig er det en tendens, der er vokset over hele verdenen, som indebærer at soldater bliver erstattet med højt betalte civile og lejede våben, der ikke er underlagt militære standardprosedurer.