Irakbonus til danske virksomheder

»At begrænse konkurrencen for kontrakter vil opmuntre til øget internationalt samarbejde i Irak og i fremtiden«, skriver USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz i et notat. - Foto: AP
»At begrænse konkurrencen for kontrakter vil opmuntre til øget internationalt samarbejde i Irak og i fremtiden«, skriver USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz i et notat. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA's beslutning om at blæse på virksomheder fra lande som Frankrig og Tyskland, der har været imod krigen i Irak, gavner danske selskaber. Danmarks officielle støtte til amerikanernes fremfærd i Irak betyder, at danske virksomheder står blandt de første i køen, når USA i øjeblikket beslutter, hvem der skal løbe med de store kontrakter på genopbygningen af det krigshærgede land. Kontrakter for 113 milliarder kroner Samlet skal der indgås kontrakter mellem USA og virksomheder for 18,6 milliarder dollar (over 113 milliarder kroner). »Der er allerede indgået kontrakter med danske virksomheder, men det er fortsat fortrolige oplysninger, jeg ikke kan kommentere yderligere«, siger Marianne Castenskiold, chefkonsulent i Dansk Industri (DI). Virksomheder på charmetur i Washington Danske virksomheder har flere gange været i Washington for at promovere sig, ikke mindst under statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) officielle besøg i foråret, hvor han bakkede varmt op om amerikanernes linje i Irak. »Danmark står godt. Vi taler om enorme beløb, men det er fortsat alt for tidligt at sige noget om, hvor meget der vil tilfalde danske virksomheder. Vi har løbende kontakt til de store, amerikanske virksomheder, der er blevet udpeget til at stå for genopbygningen«, siger Marianne Castenskiold. Virksomheder på messe i Kuwait I næste måned deltager 27 danske virksomheder på en erhvervsmesse i Kuwait, hvor de kan forsøge at få deres bid af genopbygningskagen. Blandt deltagerne er A.P. Møller - Maersk, Grundfos, Danfoss, FLS og Arla. I genopbygningen af Irak har olieudvindingen og genopbygningen af landbruget og infrastrukturen første prioritet. Og her har mange danske virksomheder deres kompetencer. »Vil gøre opmærksom på os selv« »Vi vil naturligvis bruge messen til at gøre opmærksom på os selv over for de virksomheder, der kan bruge os som underleverandør af for eksempel kølekomponenter. Mig bekendt har vi ikke indgået kontrakter endnu, men det håber vi på«, siger Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør i Danfoss. Pisk og gulerod Oplysningen om, at USA vil ramme krigsmodstanderne på pengepungen, stammer fra et notat fra viceforsvarsminister Paul Wolfowitz udarbejdet fredag, som blev lagt på hjemmesiden www.building-iraq.net tirsdag. Wolfowitz lægger ikke skjul på, at modstanderne af Irakkrigen skal lære, at man ikke ustraffet går imod USA's vilje, og at de skal tænke sig bedre om næste gang: »At begrænse konkurrencen for kontrakter vil opmuntre til øget internationalt samarbejde i Irak og i fremtiden«. 61 lande med blåt stempel 61 lande plus USA og Irak kan byde på 26 kontrakter inden for især elektricitets-, olie- og vandsektoren samt udstyr til Iraks nye hær. Amerikanske erhvervsadvokater siger, at udelukkelsen kan skabe en farlig præcedens - nemlig at nationale sikkerhedshensyn kan begrænse den frie konkurrence. Ifølge præsident George W. Bushs talsmand, Scott McClellan, bakker præsidenten imidlertid fuldstændig op om beslutningen. USA afviser kritik Det afviser andre amerikanske talsmænd og tilføjer, at lande som Frankrig, Tyskland, Rusland og Canada kan blive underleverandører. Det har ikke dæmpet vreden i de ramte lande. Canadas vicepremierminister John Manley siger, at det bliver svært for canadierne at finde flere penge til genopbygningen af Irak i fremtiden. Tyskland: Uacceptabelt Tyskland kalder beslutningen »uacceptabel«, og Rusland kræver, at Irak tilbagebetaler sin gæld, som man havde overvejet at afskrive. Frankrig vil ifølge Reuters undersøge, om det amerikanske initiativ strider mod den internationale konkurrencelov. Bush er kendt for at belønne gode venner også i erhvervslivet. Avisen New York Times kunne i går afsløre, at oliefirmaet Halliburton, hvor vicepræsident Dick Cheney har været direktør, tjener helt ublu på at importere brændstof til Irak fra Kuwait. Halliburton har eneret på importen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her