Militært EU-kontor skal hjælpe NATO

Selv om Den Europæiske Union for første gang har fået et instrument til at planlægge og styre en militær operation på egen hånd, så undlader EU's ledere helt at triumfere over for de amerikanske partnere i NATO. Ganske vist fastslog den italienske ministerpræsident, EU-formand Silvio Berlusconi fredag, at man nu efter 50 års europæisk samarbejde har fået et selvstændigt forsvar, der kan styrke Europas position som selvstændig politisk størrelse. EU skal spørge NATO først Men under EU-topmødet i Bruxelles understregede Berlusconi samtidig, at det nye militære planlægningskontor ikke skal fungere »i modsætning til, men i fuldstændig synergi med, NATO«. Aftalen blev tiltrådt som et af de første punkter på weekendens EU-topmøde efter flere måneders intense forberedelser, der torsdag aften mundede ud i et fælles forslag fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Planlægningskontoret er da også skruet sammen på en måde, som på det nærmeste umuliggør europæisk enegang. Hvis unionen ønsker at gennemføre en militær aktion, er kommandovejen, at EU-landene først skal spørge, om NATO ønsker at løse opgaven. Er det tilfældet, vil planlægningen af de militære aktiviteter foregå i forsvarsalliancens militære hovedkvarter uden for Bruxelles. EU klar til at overtage opgave i Bosnien En typisk opgave for planlægningskontoret vil være en operation, som den nogle EU-lande gennemførte under fransk ledelse i den krigshærgede afrikanske stat Congo i foråret. NATO's afgående generalsekretær George Robertson beskriver et »hierarki«, hvor EU og NATO i fællesskab vil diskutere, hvordan man bedst kan gribe ind i en bestemt krisesituation: Kun hvis amerikanerne eller andre afviser en generel NATO-indsats, vil man overveje end blandet aktion ledet af EU, men med udlånte NATO-ressourcer. En sådan model kunne blive relevant, hvis EU som ventet overtager den NATO-ledede fredsstyrke i Bosnien til næste år. Først i det øjeblik den model heller ikke interesserer NATO, vil EU kunne gøre brug af sin egen planlægningsenhed. Oprindelig havde Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg forestillet sig et separat militært hovedkvarter for EU-landene, hvilket i månedsvis er blevet modarbejdet kontant fra amerikansk side. Fra Washington har man kraftigt advaret EU mod at duplikere NATO med en selvstændig forsvarsenhed. Fogh er tilfreds For at undgå at havne i konflikt med amerikanerne forlangte USA's nære allierede, Storbritannien, at EU's nye hovedkvarter alene skal benyttes i situationer, hvor NATO ikke ønsker at deltage. Fredagen bød da heller ikke på højlydte protester fra den anden side af Atlanten. Planlægningskontoret, der bliver placeret i EU's ministerråd i Bruxelles, kommer til at bestå af omtrent 30 forbindelsesofficerer fra EU's medlemslande. De skal i samarbejde med enten militære planlæggere fra Tyskland, Frankrig eller Storbritannien tilrettelægge fremtidige militære EU-operationer. »Vi har haft eksempler på, at der manglede planlægning af de militære operationer og at gennemførelsen medførte problemer. Det, vi ønsker, er en mulighed for at planlægge de civile og militære operationer sammen«, sagde EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana. Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke kommer til at deltage i opbygningen af planlægningskontoret, men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erklærede sig fredag tilfreds med de øvrige landes aftale. Den danske regeringschef lagde vægt på, at NATO fortsat er grundpillen i den europæiske sikkerhedspolitik. Han hilste det samtidig velkommen, at EU er nået til enighed om en fælles klausul om at vise hinanden solidaritet i tilfælde at et væbnet angreb på et medlemsland. »Det er naturligt, at vi inden for et fællesskab som det europæiske udtrykker solidaritet med hinanden«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Også EU's neutrale lande udtrykte fredag tilfredshed med den europæiske 'musketered', der er blevet langt mere udvandet end i tidligere udkast.