Iran skriver anklage mod Saddam

Saddam Hussein lader sig hylde. Billedet er fra 1995. - Foto: AP
Saddam Hussein lader sig hylde. Billedet er fra 1995. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den iranske regering er ved at udforme et anklageskrift mod Saddam Hussein for krigsforbrydelser under krigen mellem Irak og Iran. Regeringen vil aflevere skriftet til den domstol, der på et tidspunkt skal føre en retssag mod Iraks tidligere leder. »Udenrigsministeriet har foretaget de indledende manøvrer og har indsamlet de nødvendige dokumenter. Jeg håber, vi kan forsvare iranernes retmæssige krav på rette sted«, siger en talsmand for den iranske regering ifølge Reuters. Saddam invaderede Iran Krigen mellem de to nabolande strækte sig over otte år fra 1980-88 og handlede først og fremmest om, hvor grænsen mellem de to lande skulle gå. 300.000 iranere blev dræbt under krigen - flere tusinde af dem efter giftgas-angreb under Saddams ledelse. Krigen begyndte, da Saddams soldater invaderede Iran. Talsmanden siger, at det forhold, at irakerne først og fremmest ønsker Saddam dømt for forbrydelser i Irak, ikke bør udelukke, at han også dømmes for forbrydelser begået i andre lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her