Fogh fastfryser forbehold

Enhver tanke om et hurtigt opgør med de danske EU-forbehold bliver eftertrykkeligt lagt død af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han slår fast, at regeringen under ingen omstændigheder vil sætte nogen af de fire forbehold til afstemning, inden situationen omkring den nye EU-forfatning er afklaret. Afklaring kan betyde aflysning Forfatningen skulle være forhandlet færdig på et topmøde i Bruxelles i den forgangne weekend, men forhandlingerne brød sammen, nærmest inden de var gået i gang. Det er højst usikkert, om eller hvornår forfatningen bliver sat på unionens dagsorden igen. »Når jeg taler om afklaring, er det enten en aftale om, at der er en ny traktat, eller en afklaring af, at det projekt ikke bliver til noget, og at vi så kan tage stilling på det nuværende grundlag«, siger Anders Fogh Rasmussen. Vil føre til 'forkert' debatMen man kunne vel lige så godt sige, at det var nemmere at tage stilling til forfatningen, hvis forbeholdene var afklaret først? »Jo, men jeg ved, hvordan debatten vil køre, hvis vi skulle stemme om forbeholdene nu. Spørgsmålet vil straks blive rejst: Er det det EU-samarbejde, vi kender, vi siger ja til, eller er det et helt nyt samarbejde«. Seeberg sat på plads Statsministeren vil gerne indkalde partierne til en drøftelse i januar for at gøre status, efter at forfatningen faldt til jorden i Bruxelles. Men hvad forbeholdene angår, er han ikke til at rokke. »Og jeg vil gerne slå fast, at det er en regeringsbeslutning, som er aftalt mellem Venstres og de konservatives ministre«. Dermed bliver den konservative EU-ordfører og spidskandidat til EU-parlamentet, Gitte Seeberg, sat på plads - hun sagde til Politiken mandag, at et eller flere forbehold burde afvikles, inden næste afstemning om den nye forfatning. S og R har kig på forsvarsforbehold Både S og R mener, at ventetiden frem mod en ny forfatning bør bruges til et opgør med i hvert fald forsvarsforbeholdet, mens SF er enig med statsministeren i at lægge EU på hylden for en stund.