De amerikanske vælgeres støtte til præsident George W. Bush er vokset, efter at det i weekenden lykkedes USA's militær at tage Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, til fange, viser en meningsmåling, der blev offentliggjort tirsdag af avisen The New York Times og tv-stationen CBS. Fra 52 til 58 pct. Hvor Bush før weekenden havde støtte fra 52 procent af vælgerne, er det nu steget til 58 procent. 32 procent af de adspurgte mener dog ikke, at han gør sit job tilfredsstillende. Tvivl om krigssucces Men vælgerne er fortsat splittede i spørgsmålet om, hvorvidt USA med Saddam bag tremmer har vundet krigen i Irak. 68 procent af de adspurgte mener stadig, at krigen er i gang, og mens kun 24 procent tror, at pågribelsen vil mindske angrebene på de amerikanske soldater i Irak, forudser 52 procent, at angrebene fortsætter som hidtil.
Bushs popularitet stiger efter Saddam-fangst
Lyt til artiklen