Red Barnet: Norge bryder børnekonvention

Lyt til artiklen

Mange af beboerne på de norske asylcentre er børn. Helt præcist 5.186 eller 31 procent. Mange af børnene har boet der i årevis, mens de venter på at få en afgørelse på deres situation. Problemet er, at mange, der har fået afslag ikke kan sendes ud, fordi en række lande nægter at tage imod de hjemvendte flygtninge. Behov for tre-års grænse Lederen af Red Barnets rettighedscenter, Marianne Borgen, kalder forholdene uacceptable og understreger, at de mange års ophold på asylcentrene er en belastning for børnene. »Derfor er det et klart brud på børnekonventionen, og vi mener, at der bør indføres en grænse på maksimalt tre år. Hvis familierne ikke kan sendes hjem, bør de af humanitære årsager få ophold i Norge«, siger Marianne Borgen til Aftenposten. Brev til statsministeren 28 børn og unge, der i over fire år har boet på et asylcenter i Bergen, har netop sendt et brev til norges statsminister, Kjell Magne Bondevik, hvor de opfordrer ham til at lave en lov, der giver børn asyl, hvis de har opholdt sig i mere end tre år. Børnene skriver, at de føler sig utrygge og frygter at blive smidt ud. Systemet er 'nådesløst' Børnepsykolog Magne Raundalen har det sidste år haft børnene i gruppeterapi. »Vi har et nådesløst system. Nogle af disse børn har oplevet så meget, at man allerede nu kan anse dem for at være fortabte«, siger han. Forældrenes ansvar Statssekretær i Indenrigsministeriet, Kristin Ørmen Johnson, afviser, at Norge bryder børnekonventionen, der inkorporeret i norsk lovgivning. »Børnene mest grundlæggende behov som skole og børnehave bliver varetaget. Til syvende og sidst er det forældrenes ansvar, og de må være klar over, at det har omkostninger for børn at svæve i uvished«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her