Vrede asylsøgere i sultestrejke

Flere asylansøgere på den lille ø Nauru i Stillehavet er blevet indlagt, efter at de i flere dage har nægtet at spise og drikke. Nauru blev verdenskendt for lidt over to år siden, da Australien betalte øen for at tage imod flygtninge fra det norske skib 'Tampa'. Flygtningene ønskede at søge asyl i Australien, men den australske regering ville - ved i stedet at sende dem til Nauru - signalere, at bådflygtninge ikke længere kunne gå i land på australsk jord. Nauru befinder sig lige så langt væk fra Australien, som De Kanariske Øer gør fra Danmark. I dag befinder der sig 284 asylansøgere på Nauru, der med sine 21 kvadratkilometer midt i Stillehavet er verdens mindste republik. I sidste uge indledte 24 af flygtningene en sultestrejke i protest over, at de ikke har fået asyl. Fire af dem har syet deres læber sammen. Asylansøgerne mener, at de på Nauru er 'ude af øje og dermed af sind', og at de ville have fået asyl, hvis de havde befundet sig i selve Australien. Deportation Den australske regering nægter at lade sig påvirke af sultestrejken og siger, at den om nødvendigt vil deportere de afviste asylansøgere tilbage til deres hjemlande, hvis de nægter at rejse frivilligt. »Afpresning vil ikke hjælpe«, sagde en talsmand for den australske regering i denne uge til den britiske avis The Independent. Både FN og flere vestlige lande kritiserede skarpt den australske regering, da den oprettede flygtningelejren på Nauru for lidt over to år siden. Menneskerettighedsorganisationer har beskrevet forholdene i lejren som »et helvede«. Herhjemme er flygtningeminister Bertel Haarder (V) blevet inspireret af »Stillehavsløsningen«, som den australske regering selv kalder sin politik. Bertel Haarder har med henvisning til bl.a. Nauru foreslået, at Danmark og andre EU-lande opretter asylcentre uden for Europas grænser i de såkaldte nærområder. Australien betaler Nauru for at huse flygtningelejren og har dermed været med til at redde øen fra fallit. Nauru var indtil for nylig sortlistet af det internationale finanssamfund, fordi øen tidligere levede af at vaske primært den russiske mafias penge hvide. Den australske regering forsøgte for få uger siden yderligere at begrænse flygtningestrømmen ved at ophæve australsk lovgivning på flere tusinde små australske øer ud for det kæmpemæssige kontinent. Dermed kunne bådflygtninge, der gik i land på disse øer, ikke kræve at få deres asylansøgning behandlet i Australien. Men det australske overhus, Senatet, hvor regeringen er i mindretal, underkendte beslutningen. Justitsminister Philip Ruddock udtalte i slutningen af november til nyhedsbureauet Reuters, at regeringen nu undersøger andre måder at fratage illegale indvandrere retten til at søge asyl på.