Saddams datter appellerer om retfærdig retssag

Saddams ældste datter appellerer til, at retssagen mod hendes får bliver retfærdig og internationalt overvåget.- Foto: AP
Saddams ældste datter appellerer til, at retssagen mod hendes får bliver retfærdig og internationalt overvåget.- Foto: AP
Lyt til artiklen

Saddam Husseins ældste datter er gået i forbøn for sin far. Raghad Hussein, der siden den amerikanske invasion har opholdt sig i Jordan, beder til, at hendes far får en retfærdig rettergang. Hun mener ikke, at domstolene i Irak vil være i stand til at dømme Saddam Hussein på retfærdig vis. »Selvfølgelig får min far ikke en retfærdig rettergang. Ingen her i den arabiske verden anerkender den midlertidige irakiske regering. Og den vil ikke være fair mod min far«, siger Raghad Hussein i et ekslusivt interview på CNN. Hun er tidligere kommet med lignende udtalelser til arabiske medier, men udtrykker nu også sin appel i vestlige medier. Saddam var bedøvet Raghad Hussein siger også, at hun er overbevist om, at hendes far var bedøvet, da de amerikanske styrker tog ham til fange. »Alle kunne se, at min far ikke var ved bevidsthed. Jeg er sikker på, at han blev bedøvet ved tilfangetagelsen«, siger Raghad Hussein til CNN. Hendes teori er, at en af Saddams betroede har puttet bedøvelsesmiddel i hans mad, eller at det er de amerikanske styrker, der har gasset ham. »Jeg kender min far, og jeg ved, at han aldrig ville overgive sig«, siger hun. Dybt såret over tv-billeder Raghad Hussein hørte med vantro nyheden om, at hendes far skulle være fanget, men blev til sidst overbevist. »Effekten af tv-billederne var forfærdelig. Det var skrækkeligt, smertefuldt, ondt, og det sårede mig dybt«, siger hun. Saddams datter er også skeptisk over, at hendes far skulle have sagt, at han ville forhandle. »Hvis det er sandt, hvorfor har de så ikke filmet tilfangetagelsen. Det var en begivenhed, de har ventet på i lang tid, som man skulle tro, at de ville have filmet fra begyndelsen«, siger hun. Raghad Hussein håber på at kunne besøge sin far i hans fangenskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her