Sorte udsigter i Serbien

De serbiske vælgere svinger mod yderpolerne, hvis man skal tro den seneste meningsmåling op til parlamentsvalget 28. december. Det er også bemærkelsesværdigt, at tiltroen til demokratiet fortsat er begrænset. Kun 52 pct. af de adspurgte erklærer, at de vil stemme. Troen på, at en ny regering med et nyt mandat kan ændre de triste forhold i landet, er øjensynlig ikke stor. Formodet krigsforbryder står til at få 25 procent af stemmerne Ifølge den seneste meningsmåling fra Strategic Marketing, baseret på 1.535 vælgere, vil 25 pct. stemme på Det Serbiske Radikale Parti SRS, der har den krigsforbryderanklagede Vojislav Seselj som formand. Han sidder selv fængslet i Haag, hvor han er anklaget for alvorlige forbrydelser, drab og etnisk udrensning under krigen i Bosnien 1992-95. Det næststørste parti skulle blive det reformorienterede G17 Plus anført af økonomerne Miroljub Labus og den tidligere centralbankdirektør Mljadan Dinkic. Det står til 21 pct. af stemmerne. Demokrater vil få hver tredje stemme Derefter kommer det Serbiske Demokratiske Parti, DSS, der har den tidligere præsident Vojislav Kostunica som spidskandidat, med 17 pct. og Det Demokratiske Parti, DS, som får 12. Det var DS, der havde den myrdede ministerpræsident Zoran Djindjic som leder. Derefter kommer det gamle Serbiske Socialistparti SPS, der fortsat har Slobodan Milosevic som formand. Det er faldet gevaldigt i popularitet og kan regne med omkring 8 pct. Det sidste parti, der har mulighed for at komme over 5 pct. spærrereglen, er en nydannet koalition af Vuk Draskovics Fornyelsesparti, SPO, og Nyt Serbien, NS, anført af Velimir Ilic. Han var manden, der organiserede minearbejderne til at tage del i oprøret mod Milosevic. Græsrødder trækker få stemmer Den tidligere græsrodsbevægelse Otpor, der med sin kampagne mod Milosevic i høj grad gødede jorden for hans fald, er også opstillet til valget, men får ifølge meningsmålingen kun knap 3,5 pct. Meningsmålingen må tages med forbehold. Kun 52 pct. siger, at de helt sikkert vil stemme, mens 22 pct. angiver, at de muligvis vil. Det kan give store udsving, og under alle omstændigheder ridser meningsmålingen op til et splittet og svagt parlament, som kan få vanskeligt ved at danne en handlekraftig regering.