USA har opdaget sit første tilfælde af kogalskab, kvægsygdommen der ødelagde dele af den europæiske landbrugsindustri i 1990'erne. Sygdommen er konstateret hos en enkelt ko i delstaten Washington i det nordlige USA, og en vævsprøve er nu sendt til et specialiseret laboratorium i Storbritannien, som skal bekræfte om den amerikanske test, der viste at koen var smittet med kogalskab, er korrekt. Resultaterne forventes om tre til fem dage, skriver Ritzau. Den amerikanske landbrugsminister Ann Veneman, bekræfter tilfældet af sygdommen, men maner til besindighed hos de amerikanske forbrugere, skriver BBC. »Vi føler os sikre på vores fødevareforsyning«, sagde hun på en pressekonference og tilføjede, at hun havde tænkt sig at spise oksekød juledag. USA risikerer milliardtab Meddelelsen om, at den dødelige hjernesygdom var fundet i USA, fik en række lande til straks at stoppe deres import af amerikansk oksekød, og dermed er flere af USA's vigtigste markeder nu lukket for import af oksekød. Både Kina og Filippinerne meddelte tidligt i dag, at de overvejer situationen - men endnu ikke har indført stop for import. De umiddelbare reaktioner fra USA's eksperter og økonomer var, at fundet af kogalskab vil have en kortvarig indflydelse på den amerikanske økonomi, men at et eventuelt fald i eksporten og det hjemlige forbrug vil være begrænset, hvis der ikke konstateres flere tilfælde af sygdommen. Den amerikanske kvægindustri har længe frygtet et udbrud af kogalskab, der i værste fald kan betyde tabte milliardindtægter. Kød lavet til hamburger Nyheden medførte en usikkerhed blandt de amerikanske forbrugere, især ved meldingen om, at kød fra den smittede ko muligvis er blevet solgt som hamburgere. Ved en pressekonference i går sagde delstaten Washingtons vicedirektør for landbruget, Bill Brookerson, at »det er muligt« at kød fra den pågældende ko er blevet spist. Myndighederne har nu iværksat en større undersøgelse for at spore smittevejene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























