En irsk og to tyske turister, der blev bortført i Iran og frigivet søndag, har fortalt til pressen, at de mener, at gidseltagerne var medlemmer af Taleban-militsen. Taleban havde indtil for to år siden magten i Afghanistan og menes at have tætte bånd til terrornetværket al-Qaeda. De tre cykelturister blev bortført 2. december. Ifølge de iranske myndigheder blev de bortført af kriminelle og narkosmuglere i det østlige grænseområde. Krævede millioner i løsesum Det står stadig uklart, hvad der overtalte bortførerne til at slippe de tre europæere fri. Oprindeligt var der krævet en løsesum på fem millioner euro (ca. 36 mio. kr.). De fleste europæiske lande betegner Iran som et sikkert land at rejse rundt i som turist, men der advares mod udflugter i den østlige grænseregion. Området benyttes som transitrute for kriminelle, der smugler opium og heroin fra Afghanistan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























