Sydafrikanske læger venter i øjeblikket på prøver fra et muligt tilfælde af den dødelige ebola-virus. Prøverne stammer fra en mand, der er død efter at have haft symptomer på sygdommen. Manden, der er en forretningsmand fra Angola har opholdt sig på et feriested ved de berømte Victoria vandfald i Zimababwe. Han blev indlagt på et hospital i Zimbabwe juledag, men læger advarer mod at panikken skal brede sig af frygt for den stærkt smitsomme sygdom. »Det kan være malaria eller en anden infektion. Ebola står længere nede på listen over muligheder, da der ikke tidligere har været tilfælde så langt syd på«, siger Lucille Blumberg, der er læge ved det Sydafrikanske Institut for Smitsomme Sygdomme, til det sydafrikanske nyhedsbureau SAPA. Svar om 48 timer Først om 48 timer kan de sydafrikanske specialister give et fingerpeg om det er den frygtede sygdom, der har ramt manden. Hvis tilfældet bliver bekræftet som ebola vil det være en katastrofe for Zimabawe, der aldrig tidligere har haft tilfælde af sygdommen. Ebola smitter udelukkende, hvis man kommer i berøring med de syge eller med deres kropsvæsker. Der eksisterer ingen kur mod ebola, der fører til feber, opkastninger, diarré og blødninger fra øjne, ører, mund, næse, endetarm og hud. Op imod 90 procent af de smittede dør af sygdommen. Mens risikoen for at dø af ebola, er større end ved næsten enhver anden form for sygdom, så er den stærkt smitsomme sygdom imidlertid relativ let at inddæmme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























