41 procent af amerikanske kvinder med brystkræft får stillet deres diagnose, mens sygdommen stadig er i sit tidligste stadie. I Europa er tallet 12 procentpoint lavere. Her får kun 29 procent af patienterne en diagnose stillet så tidligt, og det giver kvinderne en lavere chance for at overleve sygdommen. En gruppe internationale forskere har ifølge BBC undersøgt 17.000 patienter fra henholdsvis Europa og USA, og har på baggrund af analysen konstateret, at europæerne kan gøre tre ting for at forøge overlevelseschancerne: Formindske ventetiden fra lægebesøg til den egentlige hospitalsundersøgelse, gøre borgerne mere opmærksomme på tidlige tegn på brystkræft og anskaffe flere og bedre scannere. I 1999 fik 3776 danske kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelse konstateret brystkræft. Netop den type af kræft er den mest udbredte hos kvinder. Danmark halter efter resten af Europa Siden 1985 har EU under parolen 'Europa mod kræft' kæmpet for at nedbringe antallet af kræftsyge og ikke mindst kræftdøde. Målet var, at der i 2000 skulle være 15 procent færre kræftdøde end i 1985. Ingen lande opnåede den ønskede nedgang på mindst femten procent, og slet ikke Danmark, hvor nedgangen kun blev på to procent i forhold til det forventede antal kræftdøde. I 2000 døde 940.500 europæere af kræft. Svenske kræftpatienter har den højeste overlevelsesprocent, mens polakkerne ligger i bunden af statistikkerne. Danmark ligger under den europæiske gennemsnitlige overlevelsesprocent efter fem år for kræftsyge mænd og kvinder på henholdsvis 38 procent og 52 procent. I samme kategori som Danmark falder England, Wales, Skotland, Malta og Portugal, mens en række lande med Polen som den overordnede dårligste ligger langt under gennemsnittet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























