Et chartret egyptisk fly med 135 passagerer og seks besætningsmedlemmer om bord er styrtet ned i Det Røde Hav. Det oplyser luftfartsmyndighederne i Kairo, som kort forinden havde mistede kontakten med cockpittet. 129 af personerne ombord er franskmænd, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Alle ombord menes dræbt. Flyet, en Boeing 737, var netop lettet fra lufthavnen ved feriemålet Sharm el-Sheihk ved Det Røde Hav med kurs mod den egyptiske hovedstad, da det forsvandt fra radarskærmen i flykontroltårnet i Kairo. »Det er muligt, at flyet kan have været udsat for en ulykke«, citerede det officielle egyptiske nyhedsbureau MENA egyptiske embedsmænd for at sige.
Passagerfly styrtet i Det Røde Hav
Lyt til artiklen